ARTIKLER

Efter at begrebet ”læring” i cirka 20 år har været den centrale skolepolitiske markør, er man igen begyndt at undersøge det gamle begreb ”dannelse”, som har rødder i den europæiske oplysning, hvor den moderne pædagogik for alvor etablerede sig.

For at forstå betydningen af karakterdannelse i samtiden er vi nødt til at forholde os til, hvad der kendetegner de sociale felter, hvori individer og grupper interagerer og relaterer sig til hinanden.

I al den tid, mennesker har forholdt sig til deres egen eksistens på skrift, har de diskuteret, hvad der skal til for at være et godt menneske.

De måltider, vi spiser sammen med børn og unge, har større betydning for dannelse og
demokratiet, end vi er klar over. Hvordan vil jeg retfærdiggøre denne påstand?