Center for Karakterdannelse
Center for Karakterdannelse vil skabe en fornyet faglig bevidsthed og bevægelse om karakterdannelse i folkeskolen, og opbygger over tre år "Center for Karakterdannelse".
Vi kan som skolefolk konstatere, at børne- og skolelivet på den ene side vakler i en opbrudstid med mistrivsel og sårbar eksistens og på den anden side bærer værdierne, fagligheden og visionen fra en enestående Nordisk oplysnings- og dannelsestradition.
Vi vil inspirere, motivere og udruste skolekultur og den pædagogiske faglighed, så karakterdannelse og kompetenceuddannelse integreres i alle dele af skolelivet, og dermed øger karakterstyrker som vedholdenhed, selvkontrol, tillid, nysgerrighed, ansvarlighed, empati, taknemmelighed og livsmod.
Center for Karakterdannelse bygges op fra neden ved at 10 skoler i 6 kommuner, støttet af 10 fageksperter og 10 fagorganisationer, er udviklingshuse for karakterdannelse. I udviklingsforløb bliver lærere og pædagoger opkvalificeret i karakterdannelse og bidrager selv aktivt til udviklingen af fagforståelse, skolekultur, kvalitetsmaterialer og konkrete redskaber om og til karakterdannelse i skolelivet.
Alle skoler kan melde sig ind i fællesskabet i Center for Karakterdannelse og få adgang til undervisningsmaterialer, viden, netværk, arrangementer, oplæg og rådgivning.
AKTUELT
BOG OM DANNELSE
GULDBORGSUND KOMMUNE
Center for Karakterdannelse bygger blandt andet på erfaringerne fra et mangeårigt dannelsesprojekt i Guldborgsund Kommune; et vellykket referenceprojekt med såkaldt "proof of concept, commitment and capacity".
Guldborgsund Kommune har igennem snart et årti haft dannelse som bærende værdi og vision for kommunen, og igangsat en lang række tiltag såsom udviklingsforløb, MasterClass, kulturtjeneste og dannelsesrygsæk for børn og unge om dannelse.
Bogen ”Det skal kendes”, som blev udgivet den 7. november 2023, samler og formidler alle erfaringerne, og bogen er lanceret sammen med hjemmesiden www.dannelseskommune.dk. 10 professorer og 10 dannelsessteder har blandt andre bidraget til bogen.
BOGRECEPTION
Bogen "Det skal kendes. Dannelse som vej og vison" blev lanceret til en
bogreception på Fuglsang Kunstmuseum den 7. november 2023.